Om os

Uddannelse er et grundlag for et sundt og stabilt liv -
og for bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

Vores vision

Vores vision er at skabe et værdigt liv for alle de udsatte afghanske gadebørn ved at sikre dem en skolegang og derved styrke deres tilværelse og fremtidsmuligheder. 

Vores mission

Vores mission er at give afghanske gadebørn en skolegang ved at skabe et økonomisk grundlag for børnene og deres familier. Igennem donationer, nødhjælps- og kompetencegivende projekter styrker vi de sårbare børnefamiliers mulighed for at forsørge sig selv. 

Vores historie

Oktober 2011
Stiftelse af From Street To School
Idéen om at iværksætte et projekt startede hos en gruppe af studerende på Syddansk Universitet, som havde et stort ønske om at hjælpe afghanske gadebørn i nød. Med hjælp fra Diaspora Programme drog de ned til Afghanistan for at undersøge forholdene for gadearbejde i landets krigsramte gader. From Street To School blev endelig stiftet som en forening den 3. oktober 2011. Blot et halvt år efter blev de første lokalforeninger etableret i byerne Aarhus, København, Odense, Kolding, Ringsted og Haderslev-Sønderborg.
Oktober 2011
Januar 2013
Landsindsamling til vinterramte
Da nyere statistik opgørelser fra Afghanistan viste, at flere fattige børn mistede livet grundet den barske kulde, iværksatte From Street To School deres første landsdækkende vinterprojekt i 2013. Gadeindsamlingen fandt sted i samtlige byer i Danmark, og projektets resultat løb op på 113.000 kr., som var med til at dække livsnødvendige behov til 560 sårbare børnefamilier i flygtningelejren Chaman-e Babrak, lidt uden for Kabul.
Januar 2013
August 2014
Nye organisatoriske mål
Med over 300 medlemmer kunne foreningen blive fradragsberettiget hos SKAT og formelt set kalde sig for en organisation. Samtidig kunne From Street To School nu støtte 54 gadebørn i skole i provinserne Kabul, Jalalabad og Bamyan. Herudover blev et nyt vinterprojekt iværksat, hvor hjælpen nåede ud til 701 udsatte familier i Kabul.
August 2014
August 2016
En datterorganisation i Norge
I sommeren 2016 drog hovedbestyrelsen til Norge for at stifte en datterorganisation med hjælp fra norske ildsjæle, hvor der blev lagt en foreningsplan og målsætninger. Samme år blev der stiftet en lokalforening i Næstved, og et endnu et succesfuldt vinterprojekt blev gennemført med et indsamlet beløb på 142.800 kr., som gik til at dække fornødenheder for udsatte i flygtningelejren Nasaje Baghrami i Kabul.
August 2016
September 2017
Udvidelse til Herat
I 2017 valgte From Street to School at ekspandere til provinsen Herat i det vestlige Afghanistan ved at inkludere 24 nye gadebørn i hjælpeprogrammet. Et par måneder efter blev yderligere 20 gadebørn inkluderet i programmet. Det samlet antal børn i Herat er nu på 48 børn.
September 2017
Maj 2019
Udviklings- og nødhjælpsprojekter
På nuværende tidspunkt støtter organisationen 126 børn i at gå i skole i provinserne Kabul, Jalalabad, Bamyan og Herat. Eftersom der hersker en udbredt tørke mange udsatte steder i Afghanistan, startede From Street to School med at implementere vandværksprojekter for at hjælpe lokalbefolkningen med adgang til rent drikkevand. Hidtil er der etableret 14 brønde i henholdsvis Herat og Jalalabad. Herudover startede vi endnu et projekt i form af kræftindsamling til et kræftramt barn. I samarbejde med CareforOthers Danmark og Twegatte.org har From Street to School yderligere formået at uddele varme retter til flere tusinde sårbare familier i Afghanistan, Syrien, Gaza og Uganda under Ramadan måneden. Projektet blev et kæmpe succes, og det samlede beløb rundede 500.000 kr. Tidligere i 2019 blev der implementeret endnu et vinterprojekt, hvor hjælpen gik til 560 og 480 børnefamilier i henholdsvis Kabul og Bamyan.
Maj 2019

Børnene har behov for din hjælp