Optagelse af nye børn

Nye børn i FSTS-program

FSTS har været i en rivende udvikling det seneste års tid, hvor vi udover at have lokalafdelinger i Afghanistan i byerne Kabul, Bamiyan, Jalalabad også har udvidet vores børneprogram til Herat-provinsen. Vi har nu yderligere optaget 24 gadebørn i Herat og 3 gadebørn i Bamiyan. Vi har på nuværende tidspunkt i alt 77 gadebørn i vores program, som vi finansielt støtter, således de kan komme væk fra gadearbejdet og tilbage i skole, uden at være bekymret for om der er mad på bordet og tag over hovedet. Organisationen bevæger sig stærkt fremad mod en generel positiv udvikling både i forhold til vores børneprogram, som skyldes en positiv udvikling i vores kapital, men også medlemstal, der er oppe på omtrent 500 medlemmer.

Status på børnene i de forskellige byer:

Kabul: 12 børn
Bamiyan: 13 børn
Jalalabad: 28 børn
Herat: 24 børn

Comments are closed.