Børn i Afghanistan - VIDSTE DU AT:

» Der er omkring 60.000 gadebørn alene i Kabul, der lever under fattigdomsgrænsen.

» Mange gadebørn forsørger deres familie.

» De har ikke mulighed for at komme i skole.

» De tjener under 15 kr. om dagen.

» Mange bliver udnyttet og misbrugt.

Se på videoen hvordan medarbejderen hos Dansk Flygtningehjælp i Kabul forklarer det:

HVEM ER BØRNENE?

Vilkårene for afghanske børn

Hverdagen for afghanske børn er helt anderledes end den hverdag, som vi kender her i Danmark. Mange tusinde afghanske børn drager hver morgen ind til byernes centrum for at tigge, vaske biler, polere og reparere sko, sælge vand, tyggegummi eller aviser – også selv om det fryser -10 grader, og de mangler vintertøj.

I gennemsnit tjener børnene under $2 om dagen, hvilket svarer til cirka 11 kroner, og det er ofte familiens eneste indtægt.

 

Flere og flere børn er tvunget til at arbejde

Antallet af gadebørn er steget markant som følge af krigen i Afghanistan. I 2003 anslog man, at der var 38.000 gadebørn i Kabul, som er Afghanistans hovedstad. 9 år senere var antallet fordoblet til 70-80.000 gadebørn, heraf mange under 15 år. På landsplan er der over 1 million børn, som er tvunget til at arbejde, mens de burde gå i skole.

 

Halvdelen af de afghanske børn går ikke i skole

De fleste gadebørn har ikke tid til at gå i skole, fordi de arbejder hele dagen. Det er en af følgerne af den meget langtrukne krig i Afghanistan, som nu har varet over 20 år. Mange skoler er ødelagte, og man kan ikke få sociale ydelser som fx bistandshjælp og SU. I 2006 gik cirka 7 millioner børn ikke i skole. Det svarer til mere end mere end halvdelen af de afghanske børn. Ganske vist kommer flere og flere børn i skole, men der er stadig grund til bekymring.

Der er tre vigtige årsager til, at de afghanske børn ikke kommer i skole:

  • fattigdom
  • omkostninger forbundet med at gå i skole
  • lang afstand mellem hjem og skole

 

Historien om Khatera

En lille pige ved navn Khatera er sendt ud på gaden af sin far for at tjene penge. Hun er nødt til at forklæde sig som en dreng for at overleve konkurrencen mod de andre gadebørn, som hovedsageligt er drenge.

”Min kære datter, bare sælg dine plastikposer, ikke kæmp, du er trods alt en pige. Drengene vil slå dig. Bare gør dit arbejde og kom tilbage.” Det får Khatera at vide af sin far, inden hun tager af sted om morgenen.

Historien om Sami

Et andet sted i hovedstaden Kabul bruger Sami sin dag på at indsamle træsplinter fra affaldsbunker. Familien bruger træsplinterne som brænde, så de kan lave mad og holde varmen. Som mange andre gadebørn er Sami ikke forældreløs, men hans far er fysisk ikke i stand til at arbejde. Derfor hjælper Sami med at forsørge sin familie i stedet for at gå i skole, hvor han kunne lære at læse og skrive.

Sami siger selv: ”Jeg indsamler disse træsplinter, så vi kan brænde dem. Mine forældre sender mig ud for at gøre dette. Min far siger, at når jeg er færdig med at indsamle træsplinter og bliver ældre, kan jeg gå i skole.”

Læs historier om de børn, som vi allerede hjælper!