Bliv frivillig

Har du lyst til at deltage aktivt i From Street to School’s arbejde? Er du en ildsjæl, og brænder du for at gøre en forskel for afghanske gadebørn? Har du mod på at kaste dig ud i frivilligt arbejde og være en del af et stort fællesskab?

 Eksisterer der allerede en lokalforening i nærheden af, hvor du bor, sørger vi for at introducere dig, så du kan blive integreret i lokalforeningens arbejde. Lokalforeningerne planlægger selv deres arbejde med at skaffe nye medlemmer, donationer og så videre. Det kan man gøre på mange forskellige måder, så derfor lægger vi op til, at lokalforeningerne er kreative.

Se vores lokalforeninger i Danmark!

  

Arbejdet i lokalforeningerne

Vores lokalforeninger laver mange forskellige aktiviteter for at udbrede kendskabet til forholdene i Afghanistan og samtidig samle penge ind til at sende flere gadebørn i skole. Aktiviteterne tjener ofte flere formål, for vi vil gerne opfordre folk til at mødes med hinanden på tværs af kultur og køn.

Her er et udpluk af de aktiviteter, som lokalforeningerne har afholdt:

  • turneringer i fodbold, volleyball og dodgeball
  • multikulturelle fester med underholdning, levende musik, dans og mad
  • oplysningsaften med optræden af Dansk Mobile Mini Cirkus
  • åbent-hus-arrangementer med oplæg om Afghanistan og From Street To School’s arbejde i Danmark og Afghanistan
  • offentlige indsamlinger

 

Sådan starter du en lokalforening

Du kan danne din egen lokalforening, hvis der ikke er en i det område, hvor du bor. Det gør du ved at

  • samle 4-5 personer, som brænder for at hjælpe afghanske gadebørn
  • melder jer ind i From Street to School
  • bliver bekendte med foreningens vision, vedtægter, retningslinjer for lokalforeningerne og arbejdsmetoder
  • udpeger en gruppeleder

Når I er nået så langt, vil nogle af hovedbestyrelsens medlemmer besøge jer og hjælpe jer i gang med arbejdet. I vil selvfølgelig også modtage relevant information og materiale, så I kan sprede budskabet om vores arbejde med at hjælpe afghanske gadebørn til at gå i skole. 

Som alle andre medlemmer af From Street to School bliver I også inviteret til den årlige generalforsamling.

 

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi er nemme at få fat i.

Eimal, formand for FSTS

eimal@fsts.dk

+45 60 72 02 19

Ashil, næstformand for FSTS

ashil@fsts.dk

+45 51 22 91 08