Året der gik – 2017

Meet & Greet

Sted: Odense
Dato: 9. december

Gennemsigtighed har altid været et vigtigt fokus for FSTS, hvor vi sætter stor fokus på at holde medlemmerne opdateret omkring børnenes udvikling, samt deres proces i programmet. Derfor besluttede vores lokalforening i Odense at give medlemmerne mulighed for at komme helt tæt på børnene i programmet ved at afholdte et event bestående af livestreaming med nogle af børnene i programmet, samt vores socialarbejder. Formålet med eventet var at give alle vores medlemmer og gæster muligheden for at se børnene, høre deres fortællinger, og hvordan vores støtte har hjulpet dem. Til slut havde de tilstedeværende mulighed for at stille spørgsmål til børnene og socialarbejderen. Eventen gav således mulighed for at følge vores ihærdige arbejde på en anden facade.

___________________________________________________________________________

Fællesspisning i Tølløse

Sted: Tølløse
Dato: 9. november 2017

I efterået 2017 afholdte vores lokalforening i Næstved en fællesspisning i Tølløse for den lokale befolkning. FSTS blev tidligere på året kontaktet af Lisbeth, som har været medlem i FSTS i en lang årrække, for at høre nærmere om vi kunne komme forbi og fortælle mere om FSTS’ formål. Efter nærmere aftale med Lisbeth, blev det besluttet, at den lokale befolkning i Tølløse, udover at høre om FSTS, også skulle smage på traditional afghansk mad.

På selve dagen havde de frivillige sørget for at tilberede afghanske retter til gæsterne, så de både kunne smage og høre mere om den afghanske kultur. Engagementet var højt, både hos de frivillige og de deltagende gæster, der fik udfordret deres smagsløg, hvilket de var vilde med. Dagen endte med et kort oplæg om FSTS, samt afghansk dessert.

Der skal lyde et stort tak til Tølløse for den varme modtagelse og den flotte indsamling på hele kr. 3.015 til fordel for gadebørn i Afghanistan. Ligeledes stort tak til Lisbeth for at have delt denne fantastiske idé med os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________________

Kick For Cause – fodboldturnering

Sted: Århus
Dato: 22. april 2017

De frivillige fra vores lokalforening i Århus valgte for anden gang at afholde en fodboldturnering for både drenge og piger. Denne gang foregik turneringen i Rundhøjskolens Idrætshal. Dagen forinden turneringen havde de frivillige mødtes på et skolekøkken, hvor der i fællesskab blev tilberedt lækkert mad og kager, som alt sammen blev spist op af de sultne deltagere fra turneringen. Turneringens tema var ”Kick For Cause”, og omkring 200 fodboldentusiaster havde valgt at sparke til bolden til fordel for de afghanske gadebørn.

Turneringen bød på god musik med Abdi som frivillig kommentator, der fik skabt en rigtig god stemning. T-love, en freestyle danser, valgte at give et dansenummer, som fik alle til at danse med. Som altid var der stor spænding mellem kampene, da alle hold kæmpede ihærdigt om første pladsen. Præmierne bestod af bl.a. lækre gaver som vores sponsorer YouSee og The Burger Shack havde doneret, samt pokaler og medaljer. Herudover kan vi allerede afsløre, at vi i Århus er allerede småt i gang med at forberede den næste fodboldturnering, og vi glæder os allerede til at tage imod alle fodboldglade drenge og piger!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

___________________________________________________________________________

Velgørenhedsmiddag 2017

Sted: København
Dato: 13. januar 2017

 

Efter at lokalforeningen i København over en længere periode havde været passive, kom de stærkt tilbage med nye idéer og projekter i sigte. De iværksatte nemlig for første gang i FSTS’ historie projektet Velgørenhedsmiddag. Projektet blev etableret i samarbejde med vores gode samarbejdspartnere AYAD, hvoraf alt overskuddet gik til FSTS’ vinterkampagne til fordel for internt fordrevne børnefamilier i Kabuls teltlejre. Arrangementet bød på et anderledes og interessant event, der både satte fokus på vigtigheden af at hjælpe internt fordrevne, men på samme tid også var præget af en masse underholdning. Eventet bestod af berigende oplæg om Afghanistan, konkurrencer, quiz, live-musik, afghansk traditionel folkedans, auktion og ikke mindst afghansk traditionelt måltid.

 

Samfundsdebattøren og forfatteren Carsten Jensen lagde vejen forbi Velgørenhedsmiddagen, hvor han gav os hans personlige beretning om sit møde med Afghanistan på hans vej til Indien. En tankevækkende og rørende fortælling om det afghanske folk og livet i Afghanistan. Desuden bød aftenen på recitation af Isam Bachiri fra Outlandish, samt musik af rapperne Fazli og Ham den lange. Endvidere var aftenen præget af den afghanske kultur, både i form af afghansk folkedans og opvisning af afghanske traditionelle klæder, og ikke mindst den afghanske musikkultur af Farhad Azimi og Milad Sediq. Alt dette formåede værtskabet bestående af Rosa Forozan Faizzad & Zubair Butt Hussain at gennemføre med stor stil.

 

Arrangementet blev således til en succes og førte til et overskud på hele 57.291 DKK, som blev brugt til indkøb af ris og tæpper til hundredevis af børnefamilier, således de kan komme igennem den barske vinter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments are closed.